Spirituel udvikling

Kan du genkende følgende?

Du har haft alt for travlt til at tage dig tilstrækkeligt af dig selv (og din familie). 

Du kan mærke, at der er nødt til at ske nogle ændringer i dit liv både arbejdsmæssigt og privat.

Du mangler noget i livet uden at vide, hvad det er.
Måske det føles som en længsel?

Din krop er begyndt at svare igen.
Du har måske endda været sygemeldt af stress.

Du mangler meningsfuldhed i dit liv.

Du oplever modstand fra venner og familie og du mangler flow i livet.

Du føler at noget er ude af balance i dit liv.

Du vil måske ligefrem gerne ud af hamsterhjulet. 

Så kan det meget vel handle om en længsel efter indre fred, harmoni, tilstedeværelse, meningsfuldhed, kærlighed
eller en forbindelse til noget, der er større end dig  selv. 

Jeg inspirerer og træner mennesker i at leve et kærligt liv på et spirituelt grundlag

Alle mine forløb
tager udgangspunkt i DIG,
og har til formål at øge din bevidsthed og skabe balance i dit liv.

I samarbejde med mine klienter, bruger jeg både min rationelle hjerne og mit intuitive hjerte, hvad enten de ønsker at blive bedre til at drive en virksomhed, lede andre eller de ønsker at blive en bedre leder for sig selv i livet.

Jeg fungerer som inspirator, guide og træner og vil støtte, guide og vejlede dig, ligeså længe du ønsker det og har brug for det.

Jeg kommer til at udfordre dig og din nuværende tankegang på en række områder og kommer derfor ikke til at sige alt det, du gerne vil have.
Det er der ingen udvikling i.

Spiritualitet kan defineres
på mange måder

Spiritualitet kan beskrives som en søgen efter mening, formål og forbindelse med noget større end os selv, ofte i form af en højere magt, universet eller naturen. Det indebærer ofte meditation eller anden praksis.

 Spiritualitet kan også handle om at opdage vores indre natur, og en søgen efter indre fred, lykke og harmoni. Det kan involvere en følelse af tilstedeværelse, bevidsthed og åbenhed over for livets mysterier og mulighede 

I nogle tilfælde kan spiritualitet være forbundet med en bestemt religion eller tro, men det kan også være en mere personlig og individuel rejse, der ikke er bundet af religiøse dogmer eller traditioner.

For mit eget vedkommende har spiritualitet intet med religion at gøre. Jeg startede min spirituelle rejse med en søgen efter noget, der var større end mig selv. I dag har det i ligeså høj grad karakter af en indre rejse og en åbenhed overfor livets muligheder.

Videnskaben har for længst erkendt, at vi mennesker KUN KAN SANSE 10% af alt, hvad der eksisterer, med mindre vi udvider vores bevidsthed.

For mig handler spiritualitet derfor i høj grad om at få del i de sidste 90%.
Jeg vil nemlig ikke nøjes med kun at gå halvt vågent igennem livet.

Derfor har jeg valgt at læne mig ind i tanken om, at der findes en kraft og noget, der er større end mig selv.

 Jeg tror på kvantefysikken, og at alt er energi. At al
energi har en vibration, og at al energi kan transformeres. Det betyder blandt andet, at vi kan transfomere frygt til kærlighed. At vi kan transformere mørke tanker til lyse tanker. 
Og så videre.

Spiritualitet handler for mig også om, at JEG ER VILLIG TIL at se alting på nye måder. Jeg er med årene blevet meget bevidst om, at de ting, jeg igennem tiden har ophøjet til sandhed, INTET har med ægte sandhed at gøre.

 

     

    ANBEFALING AF SUSAN

    “WOW -bare WOW!
    Hvorfor har jeg ikke kendt til Susan Wiesenberg noget før!
    Alle ledere, der ønsker at udvikle sig til at blive den bedste leder, både for sig selv og for deres medarbejdere, bør gå i et forløb ved Susan Wiesenberg. Basta!

    Jeg har altid stræbt efter at udvikle mig og hele tiden lære nyt.
    Jeg har altid lært noget af de personer, jeg har gået hos, de kurser jeg har taget og de foredrag og workshops, jeg har deltaget i. Men jeg havde ikke troet, at jeg så “langt” oppe i livet kunne møde en person, der kunne lære mig SÅ meget nyt på et så omfattende bevidsthedsplan. Det er som om, at Susan har kogt en suppe af 1000 års viden ned til en koncentreret “Maggi-terning” til mig af ny viden og redskaber, hver eneste gang jeg har haft besøg af hende.

    Det her er for ALLE ledere, der vil op på et helt nyt niveau!”

    Ann, selvstændig

    ANBEFALING AF SUSAN

    Jeg kan ganske enkelt ikke undvære mine ugentlige sessioner med Susan!
    Jeg har igennem årene som leder benyttet mig af en del forskellige konsulenter, mentorer og sågar spirituelle vejledere, fordi det er helt naturligt for mig konstant at være i udvikling og at blive inspireret af andre menneskers livserfaring.
    Igennem de sidste 2 år, har jeg brugt Susan som en blanding af spirituel guide og som personlig rådgiver og mentor på det rent professionelle plan.
    Det jeg sætter særlig stor pris på hos Susan er, at hun både er et dybt spirituelt menneske med stor empati, samt en dygtig erhvervskvinde. Hun er ikke bange for at bringe sig selvi spil, hvilket jeg værdsætter meget.
    Udover en række andre menneskelige og professionelle egenskaber, gør denne kombination Susan helt unik i mine øjne.
    Jeg kan på det allervarmeste anbefale Susan  til alle, der har mod og lyst til at udvikle sig“.

    KK, ejerleder

    ANBEFALING AF SUSAN

    Jeg ville fikses og det skulle gå hurtigt.
    Jeg havde oprigtigt ondt i livet, da jeg startede et spirituelt udviklingsforløb med Susan. Efter de første sessioner gik det op for mig, at der ikke findes et quick fix i forhold til at ændre gamle og usunde tankemønstre og vaner til nye og sunde.

    Jeg har lært at mærke, hvad der giver mig energi, og hvad der dræner mig for energi indenfor alle områder af livet. Det gør mig i stand til at træffe sunde valg og til at fokusere på det nære i livet. Det har været en stor øjenåbner for mig, at livet kan være sådan her. Det gør mig til en bedre leder, en mere ærlig partner og en meget bedre og opmærksom far for min børn.
    Hvis nogen havde fortalt mig for et år siden, at jeg ville begynde at meditere dagligt, så havde jeg ikke troet dem. I dag anser jeg det for ét af de vigtigste redskaber for at bevare en god balance. Jeg kan på det varmeste anbefale Susan til alle, der gerne vil have et balanceret og kærligt liv.

    Martin, selvstændig

    Nilofer Merchant
    Rangeret af Thinkers50 til at være én af verdens bedste ledelsestænkere.

    “At være leder på et spirituelt grundlag er ligesom at lade sig falde ned fra et bjerg.

    Før i tiden ville jeg aldrig have opfattet mig selv som én, der tog store chancer. Men nu hvor jeg er gået den vej, der kræves af den spirituelle leder, kan jeg se, hvilket mod, det har krævet.

    For mig er den bedste defintion på mod, at man uden forudgående viden eller erfaring er villig til at tage chancen med at forandre sig til en person, man ikke har nogen idé om, hvordan bliver”.

    Uddrag fra bogen: “Ledelse med visdom” af Peter Pruzan

    Spirituel ordbog

    Du er velkommen til at downloade min spirituelle ordbog, hvori jeg forklarer lidt om nogle af de begreber, der ofte bliver anvendt i spirtuelle sammenhænge. 

    Artikel

    Denne artikel er skrevet af Kristoffer Hanberg Clemmensen og blev udgivet i Erhverv Plus 14. december 2022.

    Denne hjemmeside anvender cookies. Hvis du fortsætter på siden accepterer du vores brug af cookies.   Læs mere